Vil du være med til at sætte dit præg på opbygningen af JN Datas Algosec-service?
Stillingen
Hos JN Data er vi i gang med at opbygge og implementere vores Algosec-service, og som Algosec Specialist vil du i tæt samarbejde med vores andre Algosec Specialister bidrage til at udvikle og optimere servicen.
Rollen giver mulighed for stor faglig indflydelse på både tekniske valg, processer og roadmap, og da vi er i en tidlig fase af implementeringen, er der god mulighed for at præge, hvordan løsningen skal se ud i praksis.
Dine primære opgaver:
- Udvikle og optimere Algosec-servicen
- Installation, konfiguration og vedligehold af Algosec
- Supportere eller hjælpe med at automatisere audits og rapportering via Algosec
- Sikre udbredelsen af Algosec og tilhørende processer, der understøtter interne og eksterne brugere i sikker og effektiv administration og konfiguration af firewall-regler
Afdelingen
Du bliver en del af vores Automation & Tools-afdeling i Network Services, hvor vi har ansvar for automatiseringsudvikling og supportværktøjer. Vi understøtter både udvikling og forvaltning af nye services og arbejder sammen med kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa.
I teamet arbejder vi blandt andet med teknologier som AlgoSec, SolarWinds, NetBrain, Nautobot, Ansible, Django og Python.
Dig
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med Algosec-platformen – gerne både implementering og brugerunderstøttelse
- Erfaring med netværksinfrastruktur og firewall (Check Point) samt forståelse for firewall-administration
- En struktureret tilgang og lyst til at dokumentere og forbedre processer
- Evnen til at samarbejde på tværs af teams og skabe værdi for kunderne
- Evnen til at kommunikere på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt til både netværks- og sikkerhedsteams internt i JN Data samt hos vores kunder.
Du kan desuden have:
- Erfaring med scripting og automation (Python, Ansible eller lignende)
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Automation & Tools, Anne Marie F. Eriksen på AME@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data