Vil du være med til at automatisere den IT-infrastruktur, der understøtter størstedelen af den danske finanssektor?
Hos JN Data søger vi en erfaren Automation Engineer med solid erfaring inden for softwareudvikling og Infrastructure as Code. Du bliver en central del af vores automation-team og skal være med til at skalere automatisering af deployment og drift – i tæt samarbejde med IT-forretningsområderne.
Stillingen
Som Automation Engineer hos JN Data får du en central rolle i arbejdet med at designe, implementere og drifte vores IT-infrastruktur ved hjælp af Infrastructure as Code (IaC). Dette sker gennem moderne softwareudviklingsprocesser og understøttes af vores automatiseringsværktøjer.
Dit arbejde bidrager til, at JN Data effektivt kan levere sikker, stabil og compliant drift til størstedelen af den danske finanssektor.
Du bliver en del af et specialistteam inden for automation, hvor du vil arbejde tæt sammen med tekniske eksperter, som har det daglige ansvar for vores infrastrukturkomponenter.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Facilitere tværfagligt samarbejde med henblik på udarbejdelse af softwaredesign til løsning af konkrete opgaver
- Udvikle og vedligeholde automatiseringsløsninger med værktøjer som Ansible, GitLab og OpenShift
- Fremme best practices inden for softwareudvikling og CI/CD – både on-prem og i cloud
- Rådgive og samarbejde med tekniske specialister om løsninger og softwaredesign
- Sikre, at løsninger lever op til sikkerheds- og compliancekrav
- Bidrage til videreudvikling af vores samlede automatiseringskoncept
Teamet
Du bliver en del af vores automation-team – JN Datas spydspids og kompetencecenter inden for automatisering. Vi har ansvaret for softwareudviklings- og automatiseringsprocesser og understøtter softwareudvikling i hele organisationen og at automatiseringskonceptet implementeres bredt.
Vi består af arkitekter, proceseksperter og softwareudviklere. Vi planlægger og prioriterer opgaver i fællesskab, og du får stor indflydelse på både leverancer og din egen hverdag. Teamet er fordelt mellem Silkeborg og Warszawa og arbejder med en uformel tone og et stærkt fagligt fællesskab. Vi holder SCRUM-møder og har et tæt, kollegialt samarbejde præget af gensidig respekt og en humoristisk tone i hverdagen.
Dig
Vi er nysgerrige efter at høre mere om:
- Din praktiske erfaring som Automation Engineer – og din erfaring med softwareudvikling
- Din teoretiske baggrund
- Dit kendskab til programmeringssprog som f.eks. Python og PowerShell
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Trives i en dynamisk hverdag, hvor du er med til at sætte retningen
- Har lyst til at være en rollemodel i organisationen og nyder at dele din viden
- Kan planlægge og strukturere dit arbejde
- Behersker engelsk godt – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Johnsen, Head of Enterprise Architecture and Automation, på jaj@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data