Motiveres du af at hjælpe andre med at lykkes i Cloud? Og vil du være med til at opbygge Cloud-kompetencer og modenhed på tværs af en kompleks organisation i den finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen
Som Cloud Enablement Trainer arbejder du med enablement, onboarding og træning inden for Cloud. Du hjælper teams med at forstå og anvende vores Cloud-platforme, standarder og best practices og bidrager til at modne organisationens Cloud-kompetencer. Med andre ord er du central i at udbrede viden internt og uddanne kolleger og kunder.
Det betyder, at du blandt andet skal:
- Udvikle og gennemføre Cloud-træning og enablement-forløb
- Udarbejde dokumentation, playbooks og best practices
- Hjælpe teams med onboarding til Cloud-platforme
- Guide teams omkring Cloud-principper og platformanvendelse
- Drive communities, workshops og awareness-initiativer
- Samarbejde tæt med arkitekter, platformteams og engineering
Afdelingen
I Cloud Center of Excellence onboarder vi nye løsninger, hjælper kunder med optimalt Cloud-design og sætter retningen for Cloudområdet i JN Data og hos vores kunder. Vi er en del af JN Datas Public Cloud-område, som leverer en bred vifte af services inden for cloud-platforme og infrastruktur til vores eksterne og interne kunder.
Afdelingen består af Cloud-arkitekter og udviklere samt profiler inden for service, compliance og sikkerhed og arbejder ud fra principper inden for Agile, DevOps og Product Management. Der er et højt fagligt engagement og god mulighed for sparring og videndeling.
JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kontor i Roskilde. Du kan selv bestemme, hvilken lokation du vil have fast base på.
Dig
Vi forestiller os, at du motiveres af at dele viden og udvikle mennesker og organisation i Cloud.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har forståelse for Cloud-platforme og moderne IT-principper
- Er god til at formidle komplekse emner enkelt
- Har interesse for arkitektur, platforme og best practices
- Trives med facilitering, onboarding og stakeholder-dialog
- Kan favne både forskellige tekniske områder og niveauer af erfaring
- Er nysgerrig og motiveres af læring og udvikling
- Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale
Vi er nysgerrige på:
- Hvordan du har udviklet og gennemført Cloud-træning og enablement-forløb
- Hvad der driver din interesse for Cloud Enablement og kompetenceudvikling
- Hvordan du tilpasser din kommunikation til forskellige tekniske områder og niveauer af erfaring
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Cloud Center of Excellence, Henrik Wehlast Antonsen, på hea@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data