Vil du være med til at styrke og udvikle styring af information og data i en af finanssektorens vigtigste IT-virksomheder? Så er du måske vores nye Information Process Manager hos JN Data.
Stillingen
Som Information Process Manager får du et centralt ansvar for at udvikle, implementere og vedligeholde JN Datas rammer for styring af information, data og dokumentation. Du er procesejer for Information Management og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen for at sikre, at information, data og dokumentation håndteres sikkert og effektivt i praksis samt i overensstemmelse med gældende krav og standarder.
Dine opgaver:
- Udvikle og forankre Information Governance-rammeværk med klare roller og ansvar.
- Implementere og vedligeholde retningslinjer og politik for data, information og dokumenthåndtering
- Sikre kvalitet og løbende forbedringer i Information Management processen
- Rådgive og sparre med forretningen om best practice og standarder
- Bidrage til audits og compliance-krav, og gennemføre kontroller
- Samarbejde med IT og forretning om integration af data og information governance
- Implementere informationsklassificering og bidrage til Common Service Data Model (CSDM)
- Facilitere awareness og træning i Information Governance på tværs af organisationen
Teamet
Du bliver en del af et velfungerende Process Management-team, der arbejder tæt sammen med IT Service Management og på tværs af øvrige forretningsområder. Teamet har fokus på at understøtte JN Datas strategiske mål gennem effektive processer og governance.
Dig
Du skaber struktur, omsætter komplekse problemstillinger til løsninger og kommunikerer klart på både dansk og engelsk. Du samarbejder effektivt og sikrer fremdrift.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring indenfor Information Governance, Data Management eller Dokumentstyring, gerne fra IT- eller finanssektoren
- Kendskab til relevante standarder og lovgivning (fx NIST, GDPR, PCI-DSS, ISO 27001)
- Erfaring som faglig sparringspartner inden for informationsstyring og dokumenthåndtering
- Erfaring med forretningsprocesser og IT-infrastruktur
- Erfaring med ServiceNow og CSDM, samt compliance og audits er en fordel
Vi er nysgerrige på at høre:
- Hvordan har du implementeret Information Governance eller Data Management i praksis?
- Hvordan sikrer du compliance og dokumentation i komplekse organisationer?
- Hvordan har du samarbejdet med IT og forretning om integration af governance?
- Hvordan skaber du awareness og træning i informationsstyring?
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Send din ansøgning via Søg stilling. Hvis du har konkrete spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Service Strategy, Christian Klarner Bødkerholm tlf. 31762900 eller ckb@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data