IT-Compliance Manager

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2022-142  

Beskrivelse af ansættelsesforhold

Jobbeskrivelse

JN Data, Silkeborg eller Roskilde

 

Vil du være med til at sikre, at Compliance Management bliver videreudviklet i en førende IT-virksomhed i den finansielle sektor? Har du et højt drive og brænder du for at være med til at udvikle Compliance området og dermed sætte retning for styrkelse af mennesker, teknologi og processer i JN Data? Så har du muligheden for at blive en del af denne rejse.

 

Vi er i fuld gang med at etablere JN Datas fremtidige cloud compliance setup og dermed sikre, at JN Data fortsat ligger helt i top på security & compliance området. Til området Compliance & Control søger vi derfor en dynamisk Compliance Manager med kompetencer indenfor compliance, IT-sikkerhed, Service og IT-Governance og et bredt teknologisk kendskab.

 

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecentre i Roskilde og Warszawa. Stillingen her kan have base fra Silkeborg eller Roskilde. Vi har dygtige kolleger i afdelingen begge steder. 

Ansvar og opgaver

Som Compliance Manager skal du bidrage til udvikling, koordinering, forvaltning, rapportering og effektivisering af området og teamet. Du skal i samarbejde med teamet sikre, at vi følger kravene til compliance i den finansielle sektor, samt udviklingen af tiltag, i dialog med vores kunder.

 

Det betyder, at du sammen med dine kolleger i teamet og afdelingen blandt andet skal:

  • Sikre dokumentation for, at vi overholder gængs praksis i vores forvaltning
  • Varetage opfølgning på underleverandører eksempelvis Microsoft og IBM
  • Være leveranceansvarlig og sikre, at virksomheden overholder gældende lovgivning
  • Deltage i at udvikle, drive og vedligeholde JN Datas Security og Compliance strategi, herunder gældende krav og principper
  • Deltage i udarbejdelse af awareness-kampagner mv.
  • Deltage i udarbejdelse af risikovurderinger
  • Arbejde med IT Governance i samarbejde med organisationen og levere beslutningsmateriale til direktion og bestyrelse.

Vores team er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, og stolthed i de opgaver, vi løser. Vi er gode kollegaer, der spiller hinanden bedre, og bidrager til at finde den rigtige løsning. Der er stor indflydelse på egen opgaveløsning og vide muligheder for udvikling og sparring. Der er en god uformel omgangstone og et højt humør - også når det går stærkt.

Forventninger til kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant uddannelse og minimum 5 års erfaring fra en større IT-organisation eller fra en lignende stilling. Du har et bredt kendskab til sikkerhedsområdet og flair for at arbejde med leverancenedbrydning og erfaring med at udarbejde kundevendt rapportering. Endvidere har du deltaget i udarbejdelse, gennemførelse og forankring af IT-strategi, vision, principper og roadmaps.

 

Derudover forventer vi:

  • Erfaring med ISO27001 og gerne med PCI DSS, persondataforordningen eller tilsvarende sikkerheds- og kvalitets standarder
  • CGEIT, CISM, CISA, exam. ESL eller tilsvarende certificering
  • Kendskab til compliance krav i den finansielle sektor
  • Kendskab til ITIL.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Formår at sætte dig i kundernes sted og forstå deres problemstillinger og situation
  • Kan begå dig på alle niveauer, både internt og hos vores kunder
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har analytiske evner og kan omsætte dem i struktureret form.

Yderligere information

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.  

 

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder. 

 

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via Søg stilling. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte kontakte Vice President for Compliance & Control, Frank Schou-Jensen på telefon 22860266 eller mail: fsj@jndata.dk.

 

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

 

Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vi har kontorer i Silkeborg, Roskilde og Polen, og vi er i alt mere end 850 IT-professionelle. JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.