IT Service Arkitekt til Storage

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2022-168  

Beskrivelse af ansættelsesforhold

Jobbeskrivelse

JN Data, Silkeborg eller Roskilde

 

Vil du være en vigtig medspiller i at videreudvikle vores Storage Services i en af finanssektorens vigtigste IT virksomheder?

 

JN Data søger en erfaren Service Arkitekt til afdelingen Storage.

 

I Storage arbejder vi med driftsdiscipliner som Storage Management på decentrale miljøer (Windows, AIX, VMware) og centrale miljøer (Mainframe). Hertil kommer Fileservices (NAS og Object Storage) samt Backup.

 

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde og Warszawa. Storage-afdelingen har medarbejdere på alle 3 sites. Stillingen her kan placeres i Roskilde eller Silkeborg.

Ansvar og opgaver

Som afdelingens Service Arkitekt, vil dit primære ansvar blive at udvikle afdelingens services.

 

Din opgave bliver at vedligeholde den nuværende arkitektur – både IT-infrastrukturen og proceslandskabet samt sætte den teknologiske retning.

 

Som Service Arkitekt indgår du i Serviceledelses-teamet i afdelingen. Serviceledelsen beslutter sammen udviklingen og den overordnede prioritering og planlægning af leverancerne.

 

Mange opgaver kræver involvering og koordinering med øvrige afdelinger i JN Data samt JN Datas kunder. Som Service Arkitekt er du det naturlige omdrejningspunkt for vores services, og varetager sammen med den øvrige serviceledelse kontakten udadtil på afdelingens vegne.

 

Overordnede ansvarsområder: 

  • Vedligehold og udvikling af vores services
  • Sikre den nødvendige og opdaterede dokumentation samt sikkerhedsgodkendelser
  • Koordination med Enterprise Arkitekter og andre Service Arkitekter på tværs af JN Data
  • Vedligeholde afdelingens processer og procedurer samt udvikling af Requestable Services
  • Løbende optimere den underliggende produktportefølje i samarbejde med Product Owners.  
  • Deltage i projektarbejde
  • Du vil udføre dine opgaver i tæt samarbejde med teamet af kompetente kolleger inden for de forskellige fagområder. 

Forventninger til kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du har erfaring og viden inden for Storage og de naturlige snitflader hertil. Herudover må du gerne kunne nikke genkendende til størstedelen af følgende kompetencer:

  • Arbejder godt både selvstændigt og i teams
  • Er god til at styre, planlægge og koordinere
  • Er proaktiv i forhold til opgaver og ansvar
  • Har fokus på sikkerhed, compliance og revision
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

Yderligere information

Vi holder, hvad vi lover. I JN Data er dette vores ambition. Vores løfte til hinanden, vores kunder og vores samarbejdspartnere er, at vi tager hinanden seriøst. Den adfærd vi viser er, at vi skaber og bevarer overblikket, at vi indgår tydelige aftaler og overholder dem samt at vi kommunikerer rettidigt og relevant.

 

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder. 

 

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via Søg stilling. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Department Manager Gitte Friis Ferdinand på 21592063 eller Service Owner Jesper Ammentorp Nielsen på 63636544.

 

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om JN Data 
JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vi har kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi cirka 850 IT-professionelle. JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.