Lead inden for Software Asset Management

Generelle oplysninger

 

Vil du være med til at sætte retningen for Software Asset Management i en virksomhed, der drifter kritisk infrastruktur for Danmarks finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega.

 

Stillingen

JN Data har ansvaret for IT-infrastrukturen i størstedelen af den danske finansielle sektor, og i JN Data er vi i gang med at modernisere måde, hvorpå vi arbejder med sikker, stabil og compliant software. Din titel vil være Lead Software Administrator, og du vil tage ejerskab for et nyt team, som er med til at ændre måden, vi arbejder med software. Du bliver en del af et eksisterende ledelsesteam, der i forvejen arbejder med drift af software, license management samt lifecycle management. Det vil være op til dig at skabe en struktur for at arbejde med systematiseret Software Asset Management og administration af software i JN Data.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Ansvarlig for styring og struktur af samarbejdet i teamet
  • Udarbejdelse af Business Planer for teamet
  • Planlægning og eksekvering af opgaver for teamet
  • Implementering og opdatering af eksisterende processer
  • Kommunikationsplaner og stakeholder management internt som eksternt med vores kunder.

 

Afdelingen

Afdelingen Software Asset Management ligger i området, der hedder IT Service Management. Dit team vil høre til i denne afdeling og være ét af tre teams i afdelingen. Du træder ind i en afdeling, som har en blandet sammensætning af profiler med dyb teknisk viden og andre, som arbejder med databehandling og compliance inden for Software Asset Management. Det vil være mulighed for sparring med dygtige og engagerede kolleger, som er placeret på tværs af vores tre lokationer: Silkeborg, Roskilde og Warszawa.

 

Dig

Det vigtigste for os er, at du er i stand til at gå forrest med opgaver og arbejde struktureret  med at udvikle en række nye tiltag, som vi i fællesskab former i JN Data. Du skal kunne fungere som lead i et team og være motiveret for at fremme forandring samt implementere og vedligeholde gode processer og arbejdsgange. Vi forventer, at du har erfaring med at lede enten teams eller projekter og at du har en bred funderet teknisk forståelse. Vi ser positivt på at have erfaring med at arbejde med compliance og software.

Vi er nysgerrige efter at høre:

  • Hvordan du har arbejdet med ledelse af team eller projekter
  • Hvilken erfaring du har med at arbejde i feltet mellem forretning og teknik

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

 

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jakob Nørgaard på 27 21 12 27 eller jng@jndata.dk.  

Afdeling:
Software Asset Management

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. We're on!

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.