Lead IT Continuity manager

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2022-164  

Beskrivelse af ansættelsesforhold

Jobbeskrivelse

JN Data, Silkeborg eller Roskilde

 

Har du mod på at sætte retningen inden for IT-beredskabet i JN Data og indgå i et tæt samarbejde med dit team så kan det her være en unik mulighed.

 

Kravene til IT-beredskab ændrer sig med lynets hast, så du skal være klar på til tider uforudsigelige udfordringer. Hvis du kan se dig selv på den rejse, vil netop dette job give dig en unik mulighed for at præge og sætte dit aftryk på IT Continuity Management teamet og hele JN Datas tilgang til området de kommende mange år.

 

Derfor søger vi en erfaren IT Continuity Manager, der har teoretisk og praktisk erfaring vedrørende:

  • IT-beredskabsmålsætninger
  • IT-beredskabsplan
  • IT Business Continuity planer
  • IT Disaster Recovery planer

Sammenspillet imellem disse områder er naturligvis vigtigt, så processer og governance hænger sammen på tværs af JN Data.

 

Test Management teamet er også en del af afdelingen. Der vil derfor være et tæt samarbejde imellem de to teams, da vi ved netop denne konstellation har set en stor synergieffekt på tværs af kompetencer. Samlet består afdelingen af syv medarbejdere i Danmark og Polen. 

 

Tonen i afdelingen er fri og ærlig, med plads til sjov. Men når vi lover noget, så holder vi det. Overblik og rettidighed er nøgleord, som vi sammen skal tilsikre i alt, vi gør.

 

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde og Warszawa. Stillingen her kan placeres i Silkeborg eller Roskilde.

Ansvar og opgaver

Som Lead IT Continuity Manager i JN Data bevæger du dig rundt i fagets mange områder og vil til tider være dybt involveret i den tekniske del af vores Disaster Recovery Planer og Business Continuity Planer for derefter at skifte fokus til strategi, lovmæssige krav og roadmaps. Du skal være alsidig med en interesse for detaljen i kerneprodukterne såsom Beredskabsmålsætningen, recovery og continuity planer samt beredskabsplanen. Derudover vil du også være JN Datas ansigt ud mod kunderne og skal præsentere teamets arbejde i mange forskellige sammenhænge.  

 

Som IT Continuity Manager skal du:

  • Deltage i at sikre identifikation og reaktion på beredskabsrelaterede risici i JN Data
  • Medvirke til, at organisationen udvikler og vedligeholder et beredskabsorienteret fokus
  • Hjælpe med styring, monitorering og rapportering af beredskabsopgaver
  • Levere faglig ekspertise om Continuity Management, der kan medvirke til at forbedre JN Datas IT-beredskab
  • Udføre og løse teamets daglige beredskabsopgaver
  • Sikre et fortsat godt samarbejde med vores kunder og andre nøgleinteressenter i organisationen
  • Supportere, udvikle og implementere Continuity processer og procedurer.

Forventninger til kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en større IT-organisation eller fra en lignende stilling. Du har et bredt kendskab til IT Continuity området og flair for at arbejde tæt sammen med andre teams på tværs af virksomheden. Endvidere har du deltaget i udarbejdelse, gennemførelse og forankring af strategi, roadmaps og kernedokumenterne (recovery og continuity planer) inden for Continuity management området.

 

Derudover har du:

  • En Master’s degree eller lignende
  • Gerne flere års erhvervserfaring indenfor Business Continuity eller Risk Management 
  • Bred og dyb viden om best practice på de forskellige aspekter ved IT Continuity Management
  • Erfaring med procesarbejde og dokumentation
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Evne til at arbejde analytisk, detalje orienteret og kvalitetsbevidst
  • Team-player tilgang med stort gå-på-mod og engagement i opgaven.

Yderligere information

Vi holder, hvad vi lover. I JN Data er dette vores ambition. Vores løfte til hinanden, vores kunder og vores samarbejdspartnere er, at vi tager hinanden seriøst. Den adfærd vi viser er, at vi skaber og bevarer overblikket, at vi indgår tydelige aftaler og overholder dem samt at vi kommunikerer rettidigt og relevant.

 

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder. 

 

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via Søg stilling. Hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Department Manager Jonas Lyngkjær Druedahl på 40302664 eller jld@jndata.dk.

 

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

 

Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vi har kontorer i Silkeborg, Roskilde og Polen, og vi er i alt mere end 850 IT-professionelle. JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.