Brænder du for Identity and Access Management og har du flair for problemløsning? Så er du måske den specialist, vi søger til at styrke vores Omada-løsninger og sikre stabile, sikre og compliant adgangsforhold.
Stillingen
Som IT Security Administrator med fokus på Omada bliver du ansvarlig for design, konfiguration, drift og fejlfinding af vores Omada Identity and Access Management (IAM)-system. Du får ansvaret for den daglige drift af Omada til både JN Datas interne behov og til kunder. Du arbejder med applikationen og konfigurationen, ikke den underliggende infrastruktur, og sikrer høj kvalitet i leverancen til både interne brugere og kunder.
Du samarbejder med interessenter på tværs af organisationen og direkte med kunder for at levere fremragende IAM-support. Du arbejder tæt sammen med andre teams i Identity and Access Management-afdelingen for at sikre en sammenhængende tilgang til identity management.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Tilpasning og vedligeholdelse af Omada IAM-systemet
- Fejlsøgning og løsning af tekniske udfordringer
- Sparringspartner og ekspert på Omada i organisationen
- Udvikling og optimering af IAM-processer
- Sikring af overholdelse af relevante politikker og reguleringer
Afdelingen
Vores Identity & Access Management (IAM)-afdeling har ansvaret for at sikre digitale identiteter og styre adgang til kritiske systemer og data. Vi leverer og vedligeholder IAM- og Privileged Access Management (PAM)-løsninger til både interne og eksterne brugere og arbejder målrettet med compliance og sikkerhed.
Du bliver en del af Security Administration-teamet, som arbejder med drift, vedligeholdelse og udvikling af Omada. Her arbejder vi tæt sammen med kolleger inden for adgangsstyring, sikkerhed og infrastruktur – med fokus på stabil drift og løbende udvikling.
Dig
Du er teknisk dygtig og har dokumenteret erfaring med Omada IAM-systemer. Du har solid forståelse for hele identitetslivscyklussen, adgangsstyring og compliance-krav.
Vi er nysgerrige efter at høre:
- Din praktiske erfaring med konfiguration og vedligeholdelse af Omada
- Hvordan du har håndteret tekniske udfordringer i IAM-projekter
Herudover lægger vi vægt på, at du har:
- Erfaring med både interne og kundevendte IAM-miljøer
- Evne til at kommunikere klart og samarbejde effektivt med forskellige interessenter
- En samarbejdende tilgang og forståelse for tværfunktionel koordinering
- Flydende engelsk – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Bethina Luckow på 29649273 eller bet@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data