Vil du opnå praktisk erfaring med at planlægge og gennemføre større virksomhedsevents i en IT-virksomhed? Kan du sikre overblik og koordinere opgaver kreativt og effektivt. Så er du måske vores nye praktikant i Management Support & Strategy hos JN Data.
Om stillingen
Som praktikant bliver du en central del af planlægningen og koordineringen af JN Datas største interne arrangementer. Du indgår i teamet, der står bag vores lederdøgn og Company Days, og du bliver involveret i hele processen - fra idéudvikling og planlægning til praktisk afvikling.
Hvert år afholder vi:
- To lederdøgn med cirka 70 deltagere.
- To virtuelle Company Days for alle medarbejdere i henholdsvis Danmark og Polen.
- To fysiske Company Days i Danmark og Polen.
De fysiske Company Days kombinerer et fagligt program med sociale aktiviteter, middag samt musik og underholdning. Du får en central rolle i at skabe rammerne for både det faglige indhold og den samlede oplevelse.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Strukturere og koordinere planlægningen af vores interne events.
- Afdækning af venues samt dialog med leverandører, herunder håndtere kalenderkoordinering og sikre, at alle praktiske detaljer spiller - før, under og efter arrangementerne.
- Udarbejde deltagerkommunikation, programmer, præsentationer og andet materiale, der understøtter arrangementernes formål og JN Datas strategi.
- Bidrage til evaluering og opsamling på feedback - fx via værktøjet SurveyXact, så vi løbende udvikler og forbedrer vores events.
- Facilitere udbudsproces for valg af eventleverandør.
Teamet
Du bliver en del af Management Support & Strategy teamet, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder i et åbent kontormiljø med en uformel tone, høj faglighed og plads til humor.
Arbejdsstedet er på vores kontor i Silkeborg. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie og din praktikperiode.
Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder frokostordning i hele perioden.
Dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor praktikopholdet er en del af dit studie, og du skal i praktik efter sommerferien.
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for eventplanlægning, koordinering og interne arrangementer.
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret – og trives med at skabe overblik.
- Er initiativrig og klar på både kreative og praktiske opgaver.
- Har gode skriftlige og mundtlige færdigheder på dansk og engelsk.
- Er fortrolig med Office-pakken.
Fangede vi din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VP for Management Support & Strategy, Jesper Bach Schriver, på jbs@jndata.dk eller telefon +45 41 39 11 14.