Praktikant til Server Operations

Generelle oplysninger

 

Er du IT-studerende og klar til at prøve kræfter med drift af kritisk infrastruktur?

Er du i gang med en videregående IT-uddannelse og har lyst til at afprøve dine færdigheder i en afdeling, der drifter IT-infrastruktur for størstedelen af den danske finanssektor? Så er du måske den praktikant, vi leder efter!

 Praktikstillingen

Som praktikant hos os får du et skræddersyet forløb, hvor du bliver involveret i opgaver inden for både drift og udvikling. Du får mulighed for at arbejde på tværs af teams og teknologier – og du kan selv være med til at forme dit praktikforløb, så det matcher dine interesser og kompetencer. Praktikforløbet vil være ulønnet og baseret som udgangspunkt på en 37 timers arbejdsuge, men vi er fleksible. 

Vi forestiller os, at du bl.a. kan komme til at arbejde med:

  • Håndtering af daglige driftsopgaver, fx incidenthåndtering
  • Administrative opgaver som koordinering og opfølgning
  • Sparring og input til forbedring af eksisterende løsninger
  • Automatisering, fx. via Ansible Automation Platform
  • Fysisk håndtering af servere – overvågning, implementering og nedtagning

 Teamet

Du bliver en del af afdelingen Server Operation, som har ansvar for drift og leverancer inden for bl.a. Windows Server, Linux Server, AIX, Active Directory, DNS og fysiske servere. Vi arbejder også med Event Management, automatisering og monitorering.

Afdelingen er fordelt på lokationer i Danmark og Polen, og derfor foregår en stor del af kommunikationen på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Du får tilknyttet en mentor fra første dag, som sikrer, at du hurtigt falder til og får en god start

Dig

Det vigtigste for os er, at du er motiveret og nysgerrig. Du læser en videregående teknisk uddannelse og du ønsker at få praktisk erfaring med arbejdet i en IT-driftsorganisation. Måske har du erfaring fra et studiejob – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage.

Som person er du:

  • Nysgerrig og initiativrig
  • Ansvarsbevidst og selvstændig
  • Klar til at omsætte teori til praksis


Vi ser frem til at lære af dig og den viden, du bringer med fra dit studie.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Isaksson på mail: mai@jndata.dk

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Praktisk information

Din praktikplads vil være på vores kontor i Silkeborg eller Roskilde. Praktikforløbet finder sted i 2026, med opstart i januar/februar og varer ca. 3 måneder.

Afdeling:
Server Operation

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Praktikant

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.