Kan du omsætte komplekse data til klare rapporter og dashboards, der giver JN Datas kunder indsigt og understøtter beslutninger?
Stillingen
Du får et centralt ansvar for at udarbejde, sikre og udvikle den rapportering, JN Data leverer til kunderne, og vil arbejde tæt sammen med en erfaren kollega i en lignende rolle samt teamets Service Delivery Managers.
JN Datas rapportering udarbejdes dels centralt og dels i de enkelte serviceområder. Dine primære opgaver vil bestå i:
- Udarbejdelse og konsolidering af driftsrapporter til kunderne
- Udtræk og validering af data fra ServiceNow og andre ITSM-systemer
- Udvikling af dashboards i PowerBI, der skaber overblik og indsigt
- Deltagelse i driftsmøder med kunder, herunder sikre klare referater
- Bidrage til optimering og automatisering af rapporteringsprocesser
Teamet
Du bliver en del af et velfungerende Service Delivery team, som hører under Service Strategy-afdelingen i IT Service Management-området. Teamet har ansvar for Service Reporting, Service Level Management og Service Delivery Management og understøtter JN Datas strategiske mål om levering af stabil og compliant drift.
Dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med PowerBI, Excel, M365 og med fordel ServiceNow
- Kan strukturere store datamængder, sikre datakvalitet og formidle dem klart
- Har kendskab til automatisering af rapportering (f.eks. via Power Automate eller scripts)
- Har fokus på forbedringsmuligheder og trends
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
Vi er nysgerrige på at høre om:
- Din erfaring med rapportering og analyse
- Hvordan du arbejder med kvalitet og struktur i det daglige
- Hvilke rammer der er vigtige for dig i dit arbejde
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Strategy, Christian Klarner Bødkerholm på tlf. 31762900 eller mail ckb@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data