Søger du læreplads som IT-supporter eller Datatekniker m. speciale i infrastruktur?

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2022-176  

Beskrivelse af ansættelsesforhold

Jobbeskrivelse

JN Data er godkendt til at uddanne IT-supportere og Datateknikere med speciale i infrastruktur.

 

Hvis du søger en læreplads, kan du sende din ansøgning her. Så kontakter vi dig, når vi har en ledig stilling.

Ansvar og opgaver

Som IT-supporter elev eller Datatekniker lærling hos JN Data får du praktisk erfaring relateret til det, du lærer på skolen.

 

Vi har mange dygtige teknikere, som står klar til at lære dig det, du har behov for og som du har interesse i. Du får tilknyttet en fast mentor og får mulighed for at arbejde inden for forskellige IT-tekniske fagområder.

Forventninger til kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du er optaget på studie enten som IT-supporter eller som Datatekniker. Du kan søge både før du er begyndt på dit studie, og mens du er i gang. 

 

Vi forventer desuden, at du har lyst til at lære og har energi samt vilje til at sætte dig ind i opgaverne og løbende forbedre dig sammen med os. 

 

Du skal kunne klare dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Yderligere information

Du kan søge til vores hovedkontor i Silkeborg eller afdeling i Roskilde.

 

I din ansøgning skal du skrive, hvornår du skal starte i praktik, og om du søger i Silkeborg eller Roskilde. Du må også meget gerne fortælle os, hvad vi kan forvente af dig, hvis vi laver en uddannelsesaftale med dig.

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Camilla Hauberg Rasmussen på chr@jndata.dk

 

Du skal søge ved at klikke på 'Søg stilling' her på siden.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om JN Data 

JN Data leverer sikker, compliant og stabil IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vi har kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi cirka 850 IT-professionelle. JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder. 

 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vores medarbejderes viden og engagement står i første række. Det skal være spændende at arbejde hos JN Data, og derfor lægger vi vægt på medarbejderudvikling. Vi ønsker at sikre vores medarbejderes trivsel. Det gælder både på jobbet og i fritiden og for dem, der ønsker det, er det muligt at arbejde hjemmefra.

 

Hop ind og mød vores medarbejdere og følg os på LinkedIn