Motiveres du af at designe komplekse Cloud-løsninger? Og vil du være med til at videreudvikle Cloud Center of Excellence (CCoE) i en veletableret IT-virksomhed i den finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen
Som Service Architect hjælper du vores kunder og interne teams med at designe skalerbare, sikre og compliant Cloud-løsninger og er en central sparringspartner i forhold til arkitektur, design og onboarding af nye workloads på vores Cloud-platforme.
Du arbejder tæt sammen med JN Datas øvrige cloud-teams samt vores kunder for at sikre, at løsninger implementeres efter gældende standarder, best practices og governance-principper.
Det betyder, at du blandt andet skal:
- Omsætte forretningskrav til robuste Cloud-løsninger
- Guide teams gennem design og implementering
- Sikre alignment med platformstandarder, sikkerhed og compliance
- Understøtte migreringer og nye Cloud-initiativer
- Bidrage til referencearkitektur, patterns og best practices
- Deltage i workshops og tekniske afklaringer med kunder og interessenter
Afdelingen
Cloud Center of Excellence er en central public cloud afdeling, hvor vi onboarder nye løsninger, hjælper kunder med optimalt Cloud-design og sætter retningen for Cloudområdet i JN Data og hos vores kunder.
Afdelingen består af Cloud-arkitekter og udviklere samt profiler inden for service, compliance og sikkerhed og arbejder ud fra principper inden for Agile, DevOps og Product Management. Der er et højt fagligt engagement og god mulighed for sparring og videndeling.
JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kontor i Roskilde. Du kan selv bestemme, hvilken lokation du vil have fast base på.
Dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle – gerne fra en større IT-organisation eller konsulentvirksomhed. Det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig, trives med samarbejde på tværs og motiveres af at få både kolleger og kunder til at lykkes.
Vi forestiller os, at du:
- Har et solidt fundament inden for Cloud og arkitekturprincipper
- Har erfaring med Azure eller andre større Cloud-platforme
- Kan balancere sikkerhed, compliance, performance og omkostninger
- Er vant til at tage initiativ og indgå i konstruktive dialoger med kunder og partnere
- Trives med stakeholder management og tværgående samarbejde
- Kan kommunikere komplekse tekniske emner enkelt og tydeligt
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale
Vi er nysgerrige efter at høre:
- Hvordan du har arbejdet med arkitektur og design af Cloud‑løsninger
- Hvordan du tænker sikkerhed, compliance og standarder ind i dit arbejde
- Hvordan du samarbejder med interne teams og kunder om at lykkes
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Cloud Center of Excellence, Henrik Wehlast Antonsen, på hea@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data