Vil du udvikle viden og have praktisk erfaring med rekruttering, kultur og ledelsesudvikling i en større IT-virksomhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i HR Development & Business Partnering.
Stillingen
Som studentermedhjælper er din primære opgave at bidrage til HR-udviklingsopgaver, der forbedrer JN Datas position som en attraktiv arbejdsplads for eksisterende og nye medarbejdere. Du opnår unik erfaring med at indgå i et professionelt HR-team, der dagligt supporterer ledere og medarbejdere i en organisation med +900 medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- at drive udarbejdelsen af workshopmateriale og planlægge workshops for vores interne ledernetværk
- supportere interne introduktionskursus-holdere i udviklingen af e-learning
- assistere på employer branding aktiviteter, herunder fx at deltage på messer og være ansvarlig for merchandise idéer og bestillinger
- sammen med vores anden studentermedhjælper at hjælpe med rekrutteringen af praktikanter og studentermedhjælpere.
Teamet
Du vil få et tæt samarbejde med Vice President for HR Development & Business Partnering, som bliver din primære kontaktperson i dagligdagen. Samtidig vil du arbejde sammen med resten af teamet, som består af tre HR Business Partnere, en Talent Acquisition Partner, en rekrutteringsspecialist og en anden studentermedhjælper. Alle indgår i et større HR-område ledet af vores Senior Vice President for HR & Communications.
Vi har en uformel tone i hverdagen og - hvis vi selv skal sige det - en fed arbejdsplads og et godt team med humor og stort engagement.
Dig
Du er studerende på en videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og har interesse for HR-området. Det vigtigste er ikke din uddannelse, men at du ser det spændende i at tage ejerskab over egne projekter og går til nye opgaver med nysgerrighed.
Vi lægger vægt på, at du:
- arbejder analytisk og struktureret og kan skabe dit eget overblik i en vekslende arbejdsdag
- har interesse i at sikre inspirerende kommunikation på tværs af lag i organisationen
- er bekendt med Office-pakken, så du kan designe præsentationer og omsætte data til handling
- er god til at kommunikere på skrift og i tale på både dansk og engelsk
- er åben og initiativrig og opsøger gerne organisationen samt kolleger for input.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende studentermedhjælper Camilla H. Rasmussen på tlf. 30304091 eller chr@jndata.dk.
Relevante kandidater indkaldes løbende til samtale. Opstart forventes i august.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data