Vil du udvikle dine evner og få opnå praktisk erfaring med projektledelse? Er du interesseret i at arbejde med udviklingsorienterede og administrative opgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i vores Project Management Office (PMO) i JN Data.
Stillingen
JN Datas PMO arbejder på at sikre, at alle projekter kommer godt i mål. Det gør vi ved at tilbyde effektiv ressourcestyring, porteføljestyring og projektsupport – alt sammen forankret i effektive metoder og værktøjer.
Mere konkret vil dine opgaver blandt andet være:
- Medvirke til forbedring af processer og arbejdsinstruktioner
- Lave mindre koordineringsopgaver i forbindelse med konkrete projekter
- Vedligeholde bruger- og projektoplysninger
- Indhente og kvalitetssikre data og udarbejde rapportering
- Foretage kvalitetskontrol af projektdokumentation og oplysninger
- Assistere i vedligeholdelsen af stamoplysninger i vores projektstyringsværktøjer
Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.
Arbejdstiden er 8-12 timer om ugen. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Teamet
Du bliver en del af et større team af projektledere. Vi hjælper vi hinanden, deler viden, og vægter den gode stemning i hverdagen. Vi har et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling.
Dig
Vi forventer, at du er i gang med en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Er interesseret i projektstyring og ønsker at få indsigt i området
- Er engageret og har et drive mod at komme i mål med dine opgaver
- Arbejder struktureret med fokus på kvalitet og detaljer
- Trives både i at arbejde alene og sammen med kolleger
- Er god til at opbygge relationer og trives med en bred kontaktflade
- Behersker dansk og engelsk på et højt niveau
- Har erfaring med Excel
Fangede vi din interesse?
Send din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Vad på hev@jndata.dk.
Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.
Vi ser frem til at til at høre fra dig.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data