Vil du være Team Lead for vores 24/7-teams og sammen med dine medarbejdere levere effektiv monitorering og batchafvikling til vores kunder i den finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega!
Stillingen
Med JN Datas rolle og formål i finanssektoren følger et stort ansvar. Det tager vi meget seriøst, og som vores nye Team Lead får du ansvar for personale og leverancer samt løbende at sikre en sikker, stabil og compliant IT-drift til vores kunder.
Du refererer til lederen af afdelingen, og I har i et tæt samarbejde ansvaret for afdelingens bemanding, udvikling, daglig trivsel og motivation. Du vil ligeledes deltage i afdelingens løbende optimering og forbedring, hvor I, i samarbejde med vores kunder, arbejder på at realisere mest muligt af vores potentiale.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
- Ansvar for dine teams leverancer samt opfølgning på mål og forventninger jf. afdelingens Business Plan
- Personaleledelse af medarbejdere, herunder planlægning og koordinering af løbende 1:1 samtaler og kompetenceudvikling samt sikre den daglige trivsel
- At sikre den rette styring, prioritering og planlægning af teamets ressourcer og vagtplaner
- Ansvar for den daglige drift, herunder incidents og problems
Afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Planning & Online Operation i Silkeborg, som er en velfungerende afdeling med god trivsel, respekt og fokus på faglig udvikling. Vi er ansvarlige for, at vores kunder har en effektiv monitorering og fejlhåndtering i 1. line samt en optimal driftsplanlægning og batchafvikling. Vi gør en dyd ud af at dele viden i afdelingen og finde den bedste løsning til vores kunder, så der opleves stor tilfredshed med vores services.
Afdelingen er en del af VP-området Central Services, som tilsammen har ca. 160 medarbejdere. Du vil referere til afdelingsleder Gitte Mølbæk og bliver en del af afdelingsledelsen med to Technical Leads.
Dig
Du har en relevant uddannelse og dokumenteret erfaring som teamleder, projektleder eller faglig leder af et teknisk team med leveranceansvar. Du motiveres af og har erfaring med både personalemæssige og administrative ledelsesopgaver, og du har et stort kundefokus.
Vi er nysgerrige efter at høre:
- Hvilken erfaring du har med personaleansvar, formelt eller uformelt
- Hvordan du tidligere har driftet og udviklet et teknisk område evt. skiftehold
- Hvordan du tydeligt kommunikerer, motiverer og arbejder med forandringer og løbende forbedringer med medarbejdere med skiftende arbejdstider
Herudover forventer vi, at du: - Er god til at skabe struktur og retning for dine medarbejdere samt bidrager til en god holdånd
- Har erfaring med at god til at planlægge, strukturere og koordinere fx bemanding og vagtplaner
- Følger op på opgaver og sikrer, at aftaler og deadlines overholdes
- Kan omsætte afdelingens planer til konkrete handlinger og tage
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Gitte Mølbæk på gim@jndata.dk fra uge 33.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data