Er du klar til at starte eller videreudvikle din karriere i IT som Udvikler? Har du erfaring med at kode, og vil du udvikle automatiseringer til tekniske miljøer såvel som automatiseringer, der kan imødekomme relevante compliance- og dokumentationskrav? Så er du måske vores nye kollega!
Stillingen
I rollen som Udvikler får du en central rolle i vores Storage Afdeling, hvor du vil understøtte afdelingens ambition om at optimere tekniske såvel som administrative arbejdsgange gennem automatisering. Du vil være den eneste udvikler i afdelingen, og du vil arbejde med udvikling af forskellige automatiseringer på tværs af afdelingen i tæt samarbejde med dygtige specialister inden for deres fagområder.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Tværfagligt samarbejde i Storage med henblik på at automatisere relevante use cases i afdelingen. Dette omfatter både automatiseringer til brug helt nede i teknikken samt eksempelvis oprettelse af relevant dokumentation i ITSM-systemer.
- Sikre sikkerhed og compliance i alt udvikling og automatisering jf. regulatoriske krav.
- Rådgivning og løbende sparring med afdelingens specialister for at identificere relevante automatiseringsmuligheder og sikre at disse implementeres på bedst mulig vis.
- Arbejde ud fra best practices inden for udvikling, herunder version-control, unit-testing og dokumentation af udviklet kode, såvel som anvendelse af denne.
- Udvikling vha. værktøjer som Ansible Automation Platform, PowerShell, Python, Git og REST API.
Afdelingen
Du bliver en del af vores Storage afdeling, som har ansvaret for virksomhedens storage- og backupsystemer. Afdelingen består af 24 dygtige medarbejdere, der arbejder i teams med forskellige ansvarsområder. Vi er en afdeling med stor teknisk viden, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus for at sikre høj driftssikkerhed, udvikling og compliance. Vi prioriterer den personlige trivsel, og du møder en afdeling, der trives godt sammen og hjælper hinanden.
Stillingen er tværgående, hvilket giver dig mulighed for at samarbejde med flere teams. Vi tilbyder en grundig introduktion, så du hurtigt kommer godt i gang.
Dig
Vi søger en person, som trives med at kode, og som motiveres og får energi af at udvikle med fokus på at lette og bidrage positivt til kollegers dagligdag i afdelingen.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig, åben og trives i et teknisk miljø, hvor du kan lære og udvikle dig. Du trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig også med at have den løbende dialog med specialisterne, der kan præge udviklingsvejen for at sikre, at opgaven løses optimalt for brugeren. Du sætter en ære i at levere inden for aftalte rammer og i høj kvalitet.
Du har relevant uddannelse eller erfaring inden for udvikling og har gode engelskkundskaber både i skrift og tale.
Vi er nysgerrige efter at høre om:
- Din praktiske erfaring som Software Developer, Automation Engineer eller lignende.
- Din teoretiske baggrund, som gerne må være på min. bachelor-niveau.
- Dit kendskab til programmeringssprog som fx Python og PowerShell.
- Din nuværende forståelse og indblik i IT-infrastruktur.
Fangede vi din interesse?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Friis Ferdinand på tlf. 21592063 eller e-mail gff@jndata.dk.