• DA
  • EN
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Følg os

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Menu Karrieresite JN DATA

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger JN DATA
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Domain Architect - Application Platform

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

 

Vil du sætte den strategiske og arkitektoniske retning for JN Datas Application Platform-domæne, som understøtter nogle af Danmarks mest kritiske finansielle løsninger?

Stillingen

Application Platform er et centralt teknologiområde i JN Data, som understøtter applikationer på tværs af datacenter-, hybrid- og cloudmiljøer.

Som Domain Architect sætter du den arkitektoniske retning for domænet. Du definerer målarkitektur, driver roadmaps og sikrer, at kundebehov, teknologiudvikling og strategiske ambitioner omsættes til konkrete prioriteringer. Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner for både kunder og interne interessenter og er med til at forme de langsigtede teknologiske valg for området.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Udarbejde og drive roadmaps for domænets udvikling i samarbejde med relevante interessenter
  • Definere og udvikle målarkitekturen for Application Platform-domænet
  • Rådgive ledelse og kunder om teknologivalg, platformstrategi og investeringer – og omsætte det til konkrete beslutningsoplæg og anbefalinger
  • Identificere og evaluere nye platformkapabiliteter, der understøtter fremtidige kunde- og forretningsbehov
  • Sikre sammenhæng på tværs af teknologiområder
  • Bidrage til udviklingen af cloud-native platform services og moderne applikationsplatforme
  • Drive og deltage i relevante arkitekturfora

Afdelingen

Du bliver en del af forretningsområdet Technology Development og får en central rolle i udviklingen af platforme og services, der understøtter både eksisterende og fremtidige kundebehov.

Du vil arbejde tæt sammen med arkitekter, specialister og ledere på tværs af organisationen, særligt inden for Hybrid og Public Cloud og Compute. Herudover vil du samarbejde bredt med øvrige teknologiområder, herunder Security, Network og Storage, for at sikre en samlet arkitektonisk retning på tværs af JN Data.

Dig

Du er en erfaren IT-arkitekt, der har den tekniske tyngde, der skal til for at udfordre og rådgive, men i lige så høj grad motiveres af at skabe følgeskab og relationer på tværs af organisationen – også uden formelt personaleansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en rolle som Domain Architect, Enterprise Architect, Lead Architect eller tilsvarende med ansvar for målarkitektur, roadmaps og teknologisk retning
  • Har stærke kompetencer inden for stakeholder management og samarbejde på tværs af organisationen
  • Kan navigere sikkert mellem forretning, arkitektur og drift og omsætte behov til konkrete prioriteringer
  • Har en solid forståelse for application platforms, cloud-teknologier og moderne platformarkitektur
  • Har erfaring med cloud-native teknologier og Kubernetes-platforme

Vi er nysgerrige efter at høre:

  • Hvordan du har sat retning for et teknologiområde med mange interessenter og forskellige behov
  • Hvordan du har skabt opbakning på tværs af ledelse, kunder og tekniske specialister
  • Hvordan du har prioriteret teknologiske initiativer, når ressourcer, behov og ambitioner ikke pegede i samme retning

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Juhl Nielsen på 51444414 eller cjn@jndata.dk.

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Afdeling:
Container Services

Lokation:
Silkeborg

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.


  • Retningslinjer
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen