• DA
  • EN
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Følg os

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Menu Karrieresite JN DATA

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger JN DATA
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Domain Architect - Datacenter Connectivity M/K

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

 

Er du en erfaren IT-arkitekt med speciale i netværksinfrastruktur, og vil du være med til at udvikle datacenterdomænet hos JN Data?

 

Stillingen

Som Domain Architect for Datacenter Connectivity får du en central rolle i at sætte den arkitektoniske retning for netværksinfrastrukturen i vores datacentre. Du sikrer, at løsningerne understøtter forretningens behov og samtidig lever op til krav om drift, sikkerhed og compliance.

Du får stor indflydelse på valg af teknologi og arkitektur i et miljø, hvor kvalitet og stabilitet er afgørende, og hvor løsningerne understøtter centrale dele af den finansielle sektor. I tæt samarbejde med specialister og ledelse omsætter du strategiske mål til konkrete initiativer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udvikle og drive domain architecture roadmap
  • Sikre sammenhæng mellem domain- og enterprise-arkitektur samt forretningsmål
  • Rådgive ledelse, projekter og andre interessenter i JN Data og hos vores kunder, om arkitekturvalg, løsninger og best practices
  • Identificere og reducere teknisk gæld, samt sikre løbende forbedringer

 

Afdelingen

Du bliver en del af Datacenter Connectivity, hvor vi arbejder med arkitektur og teknologi inden for netværksinfrastruktur i vores datacentre. Vi samarbejder tæt med både udviklings-, drifts- og sikkerhedsteams, og vi er afhængige af hinanden for at sikre, at vores løsninger fungerer i praksis.

Hverdagen er præget af høj faglighed, samarbejde og et stort fælles ansvar for at levere stabile løsninger. Vi har et professionelt, men uformelt miljø, hvor vidensdeling og sparring er en naturlig del af arbejdet, og hvor vi løfter i flok.

 

Dig

Du har solid erfaring som IT-arkitekt eller IT-senior specialist og trives i en rolle, hvor du arbejder både strategisk og teknisk i komplekse miljøer, gerne fra den finansielle sektor. Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret, tager ansvar og driver opgaver sikkert i mål
  • Har stærke kompetencer inden for netværksteknologier som firewall, routing og switching, load balancing og proxy
  • Tænker strategisk og helhedsorienteret og kan koble teknologi, forretning og drift
  • Er en tydelig kommunikator, der kan formidle komplekse emner til både tekniske og forretningsmæssige interessenter
  • Er nysgerrig på ny teknologi og evner at omsætte trends til løsninger, der skaber forretningsværdi

Vi er nysgerrige efter at høre:

  • Hvordan du har arbejdet med IT-arkitektur og roadmaps i komplekse IT-miljøer
  • Hvilken erfaring du har med netværksinfrastruktur og netværksløsninger generelt
  • Hvordan du tidligere har skabt alignment mellem forretning og arkitektur

 

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Thomas Bæk på tbk@jndata.dk.

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Afdeling:
Datacenter Connectivity

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.


  • Retningslinjer
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen