• DA
  • EN
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Følg os

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Menu Karrieresite JN DATA

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger JN DATA
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Enterprise Service Management Domænearkitekt

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

 

Vil du være arkitekten bag en strategisk transformation fra IT Service Management til Enterprise Service Management? Og har du evnen til at etablere governance og strategi, der bygger bro mellem forretning, teknologi og processer? Så er det måske dig, vi søger.

Stillingen er tilknyttet vores kontor i enten Roskilde eller Silkeborg.

 

Stillingen

JN Data står over for en strategisk udvikling, hvor vi bevæger os fra en traditionel ITSM-tilgang mod en bredere Enterprise Service Management (ESM) vision. Med ServiceNow som vores centrale platform er målet at skabe en skalerbar, standardiseret og værdiskabende serviceleverance på tværs af hele organisationen.

Som Enterprise Service Management Domænearkitekt har du til opgave at etablere og forankre en langsigtet strategi og governance-model for ITSM med et klart blik mod fremtidens ESM. Du vil være drivkraften bag roadmappet, der guider organisationen fra nuværende modenhedsniveau til en mere integreret og forretningsorienteret service management praksis.

Dine primære ansvarsområder vil være at:

  • Udvikle og forankre vores ITSM/ESM-roadmap, der sætter retningen for tværgående processer og platformudvikling.
  • Etablere, modne og vedligeholde governance-strukturer for ITSM og fremtidens ESM, herunder roller, ansvar, beslutningsfora og målemetoder.
  • Identificere og modne tværgående ESM-initiativer i samarbejde med forretningsområder.
  • Være sparringspartner for ledelse og procesejere og sikre alignment mellem forretningsmål og service management-indsatser.
  • Afdække og vurdere potentialet for AI, automatisering og dataanvendelse i fremtidens proces- og leverancelandskab.
  • Repræsentere ESM-området i strategiske fora, audits og complianceaktiviteter, særligt med fokus på finansiel regulering.

Afdelingen

Opgaven er tværorganisatorisk, men du får base i vores Enterprise Services-område og bliver en del af vores ITSM Platforms-afdeling. Afdelingen har ansvaret for udrulningen og vedligeholdelse af vores strategiske ServiceNow-platform  og -services, både internt og eksternt. Her sidder der tunge seniorkompetencer inden for arkitektur og platform samt en række administrative og udviklingsprofiler.

Dig

Vi forestiller os, at du har minimum fems års praktisk erfaring i en lignende stilling, gerne fra en større IT-organisation. Du har et bredt kendskab til IT Service Management-processer og gerne erfaring med ServiceNow.  

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Formår at sætte retningen for IT Service Management-området i tæt samarbejde med relevante interessenter.
  • Har kendskab til ServiceNow ITSM-platformen
  • Kan være bindeleddet mellem den forretningsmæssige gevinst ift. IT Service Management processerne og en effektiv værktøjsunderstøttelse i ServiceNow.
  • Kan indgå i en dialog med både JN Datas procesejere samt vores kunder for optimal procesdesign.
  • Trives med at være retningsskabende og få resten af organisationen med til at nå et fælles mål.
  • Formår at have det store overblik og herfra udpege de vigtigste prioriteter og omsætte dem til konkrete løsninger.
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for ITSM Platforms, Carsten Buxbom på cbu@jndata.dk.

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Afdeling:
ITSM Platforms

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.


  • Retningslinjer
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen