• DA
  • EN
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Følg os

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite JN DATA: alle vores stillinger
JN DATA

Menu Karrieresite JN DATA

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger JN DATA
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Fullstack Developer

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

 

Vil du være med til at afprøve nye idéer, teknologier og tilgange i et miljø, hvor læring, tempo og eksperimenter er i fokus? 

Vi søger en Fullstack Developer, hvor opgaven er at udforske, modne og validere nye koncepter inden for software og cloud‑native løsninger. Rollen er stærkt softwareorienteret og har et naturligt samspil med Microsoft Azure og moderne cloud‑native principper.  

 

Stillingen

Som Fullstack Developer arbejder du med hurtig udvikling af prototyper, proof of concepts og eksperimentelle løsninger. Fokus er ikke på at levere færdige produktionssystemer, men på at: 

  • teste idéer hurtigt sammen med kunder og interne interessenter 
  • afklare tekniske muligheder og begrænsninger 
  • skabe beslutningsgrundlag for den videre proces.


Du kommer til at arbejde bredt i stacken og tæt sammen med både tekniske og forretningsmæssige interessenter i kortere, iterative forløb. Dine opgaver bliver at: 

  • Udvikle prototyper, demoer og proof of concepts på tværs af frontend og backend 
  • Afprøve nye teknologier, arkitekturmønstre og cloud‑native tilgange 
  • Bygge letvægtsløsninger designet til hurtig feedback og læring 
  • Arbejde med API’er, integrationer og simple distribuerede setups 
  • Deployere løsninger i Microsoft Azure ved hjælp af enkle CI/CD‑flows 
  • Samarbejde med cloud‑ og platform‑specialister om infrastrukturelle muligheder 
  • Indbygge grundlæggende logging, monitoring og sikkerhed, hvor det giver mening 
  • Dokumentere tekniske valg, erfaringer og anbefalinger til videre brug i organisationen 
  • Deltage aktivt i idéudvikling, sparring og tekniske vurderinger 

 

Afdelingen

Stillingen hører under afdelingen Cloud Engineering & Operations, som har medarbejdere i Warszawa, Silkeborg og Roskilde. Den primære lokation for denne stilling vil være Roskilde eller Silkeborg. Afdelingen arbejder med serviceudvikling og drift af kundevendte cloudservices.

 

Dig

Du er en erfaren Fullstack Developer, der trives med at arbejde eksperimenterende og læringsorienteret. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med fullstack‑udvikling og bred teknisk nysgerrighed 
  • Er komfortabel med både frontend‑ og backendudvikling 
  • Har kendskab til Azure og grundlæggende cloud‑koncepter 
  • Forstår og kan anvende cloud‑native principper pragmatisk 
  • Er nysgerrig, læringsorienteret og motiveres af at afprøve nye idéer 
  • Kan forklare tekniske muligheder og begrænsninger klart til både teknikere og ikke‑teknikere 

Vi er nysgerrige på: 

  • Hvordan du har arbejdet med at udvikle prototyper, proof of concepts eller eksperimentelle løsninger som grundlag for tekniske eller forretningsmæssige beslutninger. 
  • Hvordan du afprøver nye teknologier og cloud‑native tilgange pragmatisk og vurderer, hvad der er værd at tage videre 
  • Hvordan du kommunikerer tekniske muligheder og begrænsninger til både tekniske og ikke‑tekniske interessenter 

Du vil samarbejde med kolleger og partnere i både Danmark og Warszawa, og der kan forekomme rejser til både Silkeborg og Warszawa i perioder. Vi lægger vægt på fleksibilitet og respekt for balancen mellem arbejde og privatliv, og du har stor indflydelse på, hvornår rejseaktiviteten afvikles.

 

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Cloud Engineering & Operations, Kasper Thunø, på +45 23 41 74 80 eller kth@jndata.dk.

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Afdeling:
Cloud Engineering and Operations

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.


  • Retningslinjer
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen