• DA
  • EN
JN DATA Careers website: All vacancies
JN DATA

Follow us

  • Home
  • Searches, alerts

You are here :  Home  ›  Vacancy list  ›  Vacancy details

Selection: 0 vacancy(s)
JN DATA Careers website: All vacancies
JN DATA

Menu Careers website JN DATA

  • Home
  • Searches, alerts
JN DATA vacancy search engine
View all vacancies
RSS and other feeds
Information

IT Compliance Portfolio Manager

  • Send this vacancy to a friend
  • Print details (new window)
  •  


Generelle oplysninger

 

Har du solid erfaring med at planlægge, prioritere og styre komplekse IT-initiativer? Og kan du sikre fremdrift på tværs af specialister og interessenter i et af Danmarks mest kritiske IT-miljøer?

Stillingen

Som IT Compliance Portfolio Manager er du bindeled mellem netværksspecialister, compliancefunktionen samt interne og eksterne auditører. Du har det samlede ansvar for at planlægge, prioritere og styre compliance- og regulatoriske initiativer i Network Services, herunder at sikre, at krav fra bl.a. PCI DSS, ISO 27001, NIS2 samt interne politikker omsættes til konkrete og rettidige leverancer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Planlægge, prioritere og styre porteføljen af complianceprojekter mht. prioritering, ejerskab, kapacitet og tidsplaner samt systematisk opfølgning
  • Fastlægge, drive og implementere complianceinitiativer, herunder planlægge, eksekvere, levere og rapportere på fremdrift
  • Varetage interessentstyring og facilitere samarbejde på tværs af fagområder
  • Varetage mundtlig og skriftlig dialog i forhold til krav, svar på audits mv.
  • Sikre effektiv implementering og gennemførelse af interne kontroller til overholdelse af compliancekrav


Du vil have stor frihed i dine opgaver med løbende sparring med kollegaer og ledelsen i Network Services.

 

Afdelingen

Du bliver en del af afdelingen Services & Support i VP-området Network Services, som sikrer stabil drift, kundefokus og fremtidssikrede serviceleverancer inden for netværksområdet.

Dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med at planlægge, strukturere og skabe overblik i komplekse IT-miljøer samt er vant til at arbejde med flere parallelle initiativer
  • Har erfaring med porteføljestyring, herunder prioritering og kapacitetsstyring
  • Evner at samarbejde bredt med både teknikere og ledelse samt kan formidle komplekse emner til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
  • Er nysgerrig på complianceområdet og trives i et miljø med klare regulatoriske rammer
  • Behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale, da du arbejder tæt med danske og internationale kollegaer og kunder

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Løvstrup på mail dol@jndata.dk

Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Afdeling:
Services & Support

Lokation:
Silkeborg/Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.


  • Guidelines
  • Cookies
  • Configure your cookies
  • Accessibility: partial compliance
  • Sitemap
Go to top